Menu

3. pladsen sikret efter flot sejr

image
Henrik Farmann
14. november 2021 kl. 18:08

U16-drengene sikrede sig i går en flot 3. plads i puljen efter en spændende slutkamp i puljen. Modstanderne var Kolding Nord, der fra starten af kampen lagde et tungt pres på Vinding. Men drengene stod sammen og kæmpede for hver en centimeter, og det blev såmænd også til nogle kontrachancer i 1. halvleg. Men stillingen var 0-0, da holdene gik til pause.

Efter pausen kom Kolding Nord hurtigt foran, men Vinding svarede hurtigt godt igen. Efter et dumt gult kort indkasseret af Kolding Nord, blev de straffet på det efterfølgende frispark. Victor sendte bolden godt ind i feltet, hvor der var kamp om at få ram på bolden. Det lykkedes imidlertid ikke for nogen, og bolden kunne derfor skrue i mål tæt på den fjerneste stolpe. Og det gav mod på mere. Vinding var mere på bolden i 2. halvleg, og det var faktisk fortjent, da Villads med et kvarter igen kunne sende bolden i et tomt mål... - Kolding Nords målmand var på en af flere skovture i kampen.

Vinding holdt hele vejen hjem og uden endda at komme under det helt store pres til sidst.

Det betyder, at drengene ender på en flot 3. plads i liga 2... - en liga højere end det, som vi var kvalificeret til. En dispensationsansøgning til DBU blev fulgt, og det viste sig at være den rigtige beslutning.

Vi glæder os allerede nu til en spændende forårssæson!

VEOens optagelser kan findes her.

Luk