Se vores instuktioner i forhold til Covid-19 ovenfor
Kære alle
Det bliver lidt en anderledes opstart, da vi grundet risikoen for Covid-19, har en hel del retningslinjer at følge.
Her er lidt info:
Prøvetime / alle skal være tilmeldt:
Vi plejer at have åbent for at man kan prøve inden man tilmelder sig - det kan man ikke i år - alle skal tilmelde sig og betale inden de møder op. Er holdet mod forventning ikke noget for dig så får i jeres kontingent tilbage.
Til alle børne- og ungeholdene i gymnastiksalen:
I år er omklædningsrummet kun tilladt for gymnaster + deltagende, omklædte forældre. Dvs at man som forældre enten venter udenfor eller i gangen, hvor man selv sørger for at holde afstand.
Børnene hentes ved døren ind til omklædningsrummet i hold på max 10. De spritter hænder og kommer ind i gymnastiksalen. Undervejs sprittes hænder ca. hvert kvarter. Og der sprittes hænder, når timen er slut.
Husk at børnene skal komme omklædt og med egen drikkedunk. Kom omkring starttidspunktet, så der ikke er unødig mange på gangen.
Der er en indgang og en udgang på gangen, som er skiltet - så vi ikke får for store køer ind og ud af gymnastiksalen.
Vores dygtige instruktører og hjælpere sikrer, at børnene så vidt muligt holder afstand - og tal evt med dit barn, at håndtryk og knus desværre ikke er en del af gymnastikken i år
OBS ang rengøring, så har vores frivillige et kæmpe arbejde foran sig - derfor vil i kære forældre blive sat på en liste, hvor i skal hjælpe - en enkelt gang eller to i løbet af sæsonen. I hører mere, når vi er kommet i gang.
Forældre/barn - Familietons
Tænk på, at i som familie holder afstand til de andre - vi har kun det antal, der er tilladt i hal og gymnastiksal. Det betyder også, at i år henviser vi til at man max kommer to forældre, gerne kun den ene, så reglerne overholdes.
E-sport
Her sprittes hænder ved ankomsten - og igen, når i går hjem. I har hver jeres computer, der er rengjort - og afstand mellem dem.
Til alle børne- og ungeholdene i hallen:
I år er forhallen kun tilladt for gymnaster + deltagende, omklædte forældre. Dvs at man som forældre venter udenfor sammen med sit barn, til man bliver hentet ind
Børnene hentes ved døren ind til hallen i hold på max 10. De spritter hænder og kommer ind i hallen. Undervejs sprittes hænder ca. hvert kvarter. Og der sprittes hænder, når timen er slut.
Husk at børnene skal komme omklædt og med egen drikkedunk. Kom omkring starttidspunktet, så der ikke er unødig mange, der venter.
Der er en indgang(ved hovedindgangen) og en udgang(ved omklædningsrummene ud for kunstgræsbanen) i hallen, som er skiltet - så vi ikke får for store køer ind og ud af hallen.
Vores dygtige instruktører og hjælpere sikrer, at børnene så vidt muligt holder afstand, ved springmodtagning er det tilladt - og der sprittes hænder - og tal evt med dit barn, at håndtryk og knus desværre ikke er en del af gymnastikken i år.
OBS ang rengøring, så har vores frivillige et kæmpe arbejde foran sig - derfor vil i kære forældre blive sat på en liste, hvor i skal hjælpe - en enkelt gang eller to i løbet af sæsonen. I hører mere, når vi er kommet i gang
Til alle voksen holdene:
Jeres instruktører vil skrive ud omkring særlige forhold - f.eks. om i selv skal medbringe f.eks. yoga/fitness måtte eller lignende.
Vi har sørget for, at antallet passer til, at der kan være afstand i både hal og gymnastiksal. Men det er op til den enkelte at holde afstand, spritte hænder ved ankomst(der vil stå sprit fremme)og huske at blive hjemme ved symptomer på Covid-19.
|